Long time…no see :-)
Man har så gode intentioner, og hvad sker der? Man får ikke skrevet en skid. Meget vand er løbet i åen, siden den første spæde start.
Jeg er nu officielt arbejdsløs fra lærer jobbet. Ikke at jeg er ked af det, det giver nye muligheder. Jeg har været igennem en rusketur, af de helt store, og det bliver starten på noget helt nyt! Mere om det senere.
Jeg gik med en lurende depression, i efteråret, og valgte en tur til lægen i december. Middel til svær depression, længerevarende belastnings reaktion! Jamen tak for lort. Jeg tænkte dog, at det var lidt overdrevet, for jeg var egentlig glad. Jeg var træt med træt på, manglede voldsomt energi, og kunne ikke sove en nat sammenhængende, og følte mig overhovedet ikke på toppen, men jeg havde den overbevisning, at alt nok skulle blive fint, så jeg fortsatte med at arbejde.
Den 14. januar, på vej til arbejde, heftig snevejr og blæst…og BANG, der stod en kronhjort! Heldigvis er jeg en dreven bilist, så jeg fik revet rettet i modsat retning, og ramte dyret i højre front, ikke midtfor. Bilen havde det bare ikke så godt. Jeg var lidt chokeret, men ellers ikke andet, indtil en times tid senere, da adrenalinen havde lagt sig. Av men av på!
Dagene gik, jeg gik til lægen, piskesmæld. Flere dage gik, og jeg gik i den grad ned med flaget. Det var ikke just den måde, jeg ville sige farvel til skolen på. Kæmpe nedtur! Lærte dog undervejs at deprest betyder deep rest! Og tro mig – det er det der skal til! I næsten fire måneder, var jeg ikke ret mange steder, udover hjemme. Skulderen ville ingenting og jeg kunne ikke drive mig selv frem. Eneste ting, jeg trofast fik gjort, var selvbehandling, psykologbesøg og gåturene med hundene. Naturen er guld værd i den situation.
Tilbage til starten af indlægget: For at gøre en lang historie lidt kortere, er jeg nu, hvor jeg skal være, og glæder mig sindsygt over hver dag og over fremtiden. Jeg er lige hjemkommet fra kursus i Spanien, hos min Reiki Master Claus Beyer Von Ottedahl, og er blevet så meget rigere og klogere, nå ja, og så en del brunere end den vinterblege danske hudfarve 😉
Mine med-kursister og jeg, har rejst sammen i snart tre år nu, og alle som en, har de betydet alverden for mig og min udvikling. Jeg har mærket ting, jeg kun troede ekstra sensitive mennesker og clairvoyante kunne se og mærke. Jeg har fået redskaber, jeg aldrig i livet troede, ville bide på mig. Al skepsis er fejet af banen, og jeg har lært så umådelig meget, som jeg glæder mig til at hjælpe andre mennesker med, via mine behandlinger. Ikke at jeg er et eller andet medium 😉 jeg er stadig bare mig- fjollet, grineren og skør, men jeg kan bare bruge mere af energien til healing.
Jeg har et helt klart mål for fremtiden, som betyder, at jeg for alvor springer ud som klinikejer til august. Så må det briste eller bære. Jeg skal bare være i den verden, og hjælpe folk med det jeg kan!
Lige nu, nyder jeg bare sommerens komme, søger de to jobs om ugen, jeg skal, og kommer der noget, ja så gør vi bare det. Faktum er dog, at jeg har noget indeni, der varmer og gløder, og hjælper mig på vej til mit mål. Kald det bare forventningens glæde. Jeg har fred indeni <3
Nogen gange skal man bare tænke på, at det ikke altid er lykken at være som alle andre. Vi er unikke, hver for sig – BRUG det, VÆR det! Du har kun et liv, hvorfor ikke gøre det, du har lyst til – TAG EN CHANCE og vær DIG <3 Al kærlighed til dig, der læser dette <3