Grundstammen i al kinesiologi.
Der kan testes for alle mulige ting via dine muskler.
De 12 af hovedmusklerne knytter sig til meridianer, og de vigtigste opgaver i kroppen: Mave, milt, hjerte, tyndtarm, blære, nyrer, kredsløb, tredobbelt varmer/termostaten, lever, galdeblære, lunge og tyktarm. De fleste organer har hver især flere muskler tilknyttet. De sidste to hovedmuskler er midterlinjerne for og bag, der styrer de øvrige meridianer og organer, på yin og på yang siden.
Dine meridianer skal flyde frit og ubesværet, for at du har optimal velvære, både fysisk, psykisk, æterisk og emotionelt. Ved at teste de forskellige muskler, ud fra det mål, du selv sætter, kan vi i fællesskab, rette op på ubalancer. Et mål kunne være: “Jeg sover godt om natten” – din krop vil nu vise, hvor der er ubalance og derfor er grunden til, at du ikke sover godt om natten. Dem retter jeg så op på, tester dit mål igen, og så skulle målet gerne holde.
Som TFH kinesiolog, arbejder man ud fra tanken, “at pille et løg, lag for lag”. Til sidst er vi ved den kerne, der var det oprindeligt tiltænkte velvære. En enkelt behandling kan være nok, men oftest er det et lidt længere forløb, man skal have. Der er selvfølgelig også hjemmearbejde. Vi arbejder sammen om dit velbefindende.
Via bilaterale, neurovaskulære-, neurolymfatiske- og akupressurpunkter, meridianstrygninger eller vandringer, og sommetider med reikihealing, får vi dig tilbage til “storhedstiden”.
Har du kropslige gener, traumer, allergier eller vitamin og mineral mangel, eller andre problemer, tager vi sammen fat på at løse disse, ved hjælp af muskeltests. Din krop lyver ikke, så den skal nok vise, hvor problemerne er.
Jeg tilbyder Touch for Health, enten som selvstændig behandling, eller i kombination med reikihealing. Der skal påregnes i alt 1½ time til en behandling.
Bemærk!!! Det er under ingen omstændigheder en lægefaglig vurdering, men et supplement og en komplementærbehandling, der er tale om. TAL ALTID MED LÆGEN OM DINE SYMPTOMER.